Kend din løbertype

Når du her i foråret begiver dig ud på løbestierne, træder du ind i en stor og broget familie af løbere.

Livet igennem søger vi vores identitet. For hundrede år siden var det nemt. Enten var vi Knud, bagerens søn, fru pastor Engelhardt el. lign. Alle havde deres faste plads. Livets løbebane var afstukket, og så var det bare med at knytte snørebåndene og komme sig derudaf. Hvis det kneb med at finde en identitet kunne man jo bare opfinde en. Således fandt en af mine gamle venner fra Norge en god faglighed som »hydrolog«, da han i studietiden gjorde rent i kantinen hos Norsk Hydro! I dag finder mange af os identitet som løbere, men selv om vi nærer samme stærke følelser for svedne trøjer og syrlige løbesko, så er vi også forskellige. Her får du en præsentation af de mest fremtrædende typer. Måske finder du nemt din egen flok. Måske bliver du stamfader eller -moder til en helt ny art?

Jagthunden

En tynd og benet race, som er skabt til det seje løb. Med alderen udvikler den en lidt krum, fremadbøjet kropsholdning, som skyldes, at den helst vil ligge et hundehoved foran de andre. Racen kan simpelthen ikke tåle at komme bagud. Ribben og hofter ses tydeligt under løbetøjet, og fedtprocenten er på linje med et skummetmælksprodukt. Udstyret er altid i top, men slides hurtigt af luftmodstand og ætsende kropsvæsker.

Slæberen

Ses oftere og oftere på gader og veje. Kendes på sin meget personlige løbestil og det moderate tempo, som af alle de andre løbertyper vil betegnes som gang. Faktisk kommer ordet »jogging« af det plattyske »joken«, som betyder noget i retning af at slæbe sig af sted. Ja, nogle holder så lav fart, at de må skubbe sig frem ved hjælp af stave for ikke at gå helt i stå. Somme tider standser et lille frejdigt barn op og spørger: »Løber du?« Svaret blæser i vinden. Glem ikke, at slæberen er i pagt med den oprindelige jogger.

Den ensomme ulv

Løber altid alene og på egne veje og vegne. Blikket er indadvendt, og det er umuligt at få øjenkontakt. Det hjælper heller ikke at smile venligt eller træde hjælpsomt til siden. Vedkommende lever og løber i sin egen verden – og læser næppe disse linjer.

Hyggeren

Hyggeren løber som regel i flok og fremtræder som et stort kollektivt, larmende væsen. Hyggerne elsker at myldre rundt på gader og stræder og råber og griner, især i starten af ruten. Faktisk minder de om elever på lejrskole uden lærer. De vil hele tiden underholde med sjove, friske historier og kommentarer og går ikke af vejen for at råbe over store afstande. Men tag ikke fejl. Enhver har sin faste plads i rækkerne, og hvis den fraviges er det ikke hyggeligt længere.

Konferenceløberen

Løber altid i stærkt opdrevet tempo, gerne parvis eller højst tre sammen. Typisk for denne type er, at han eller hun næsten altid er fordybet i samtale. Med det halve øje registrerer de kantsten og stoplys, men er for det meste optaget af at diskutere aktiekurserne og de seneste nyheder fra ind- og udland. Ses altid med sidste skrig i sko og udstyr. Prøv ikke på at smile eller komme med en frisk bemærkning. De svarer aldrig, for de ser dig ikke.

Fitness-Sille og Jern-Hans

Sille og Hans vælger gerne løberuter i byens gader, hvor de kan se sig selv i de store spejlglasruder. Hvis du som fodgænger passerer denne type, f.eks. på en gågade, skal du derfor være særdeles agtpågivende, fordi de kun modvilligt kigger fremad. De er som regel solbrændte året rundt og ser brandgodt ud. Mange bærer farvestrålende solbriller. Udstyret er upåklageligt, og repræsentanter for denne løbertype sveder ikke helt på samme måde som os andre, men udsender finere dufte, gerne Armani eller Donna Karan.

Uanset hvor du befinder dig, så skal der fra denne klumme lyde: God tur og løb som det passer dig!